Cyklister og gående
Vejarbejdet ved Nørreportkrydset og de tilstødende gader betyder, at trafikken i perioder vil være tættere, specielt i myldretiden. Samtidig vil der også være begrænsninger i trafikken.
For cyklister gælder, at de skal bruge Skolegade og Mejlgade som rute nord-syd.
Ruten Skolebakken, Nørreportkrydset og Kystvejen kan i perioder være lukket for cyklister i den ene eller i begge retninger.
Det vil hele tiden være muligt at komme fra Nørreport ned på havnen over Nørreportkrydset, ligesom det hele tiden vil være muligt at komme fra havnen til Nørreport.
Vejarbejdet er en del af etableringen af en ny bydel på de nordlige havnearealer.
Vi beder om forståelse og tålmodighed.